Da:Bing

From OpenStreetMap Wiki
Jump to: navigation, search
Tilgængelige sprog
Bings dækning af luftfotos for Danmark. Der er ingen luftfotos for Bornholm.

Bing er en opslags-service fra Microsoft, hvilket inkluderer elementer som Bing Maps. Dette er det primære kort, Microsoft stiller til rådighed. Det hed tidligere Microsoft Virtual Earth. Det inkluderer kort, kort-API, ruteplanlægger, m.m. Alt dette er håndteret af deres proprietære datasæt, licenseret gennem forskellige geodata-ressourcer, ikke ulig Google Maps, Yahoo Maps, Mapquest.com, og nær enhver anden øvrig kortservice derude. Kortene, som godt nok er "gratis", har alle kraftige restriktioner gennem dyre betingelser. Men...

Bing Maps arbejder med OpenStreetMap på en række fronter:

Bings luftfotos i OpenStreetMap-editors

Bing Maps har erklæret, at vi har lov til at bruge deres billeder i OpenStreetMap-editors og skabe vores vektorkort ved at optegne dem.

Der er en række øvrige alternativer til luftfutos. I mange år har Yahoo! generøst givet os lov til at bruge deres billeder, men Bings kort er sandsynligvis af en højere kvalitet i store dele af verden, både hvad angår opløsning og dækningsgrad.

Danmark er dog kun dækket i de ti største byer. En aftale med Da:Fugro er tillige på vej, hvilket vil give dækning for hele landet.

Se dækningsoversigten for at finde ud af, hvor der er dækning.

Brug af Bings fotos

I Potlatch 2

Vælg 'Bing' i 'background' drop-down-menuen (øverst til venstre)

I JOSM

Bing-billedlaget er indbygget i JOSM.

Zoom ind på et område og vælg "Bing Sat" fra billedlag-menuen.

I øvrige editors

Support i øvrige editors er muligt, og der udvikles på sagen.

Præcision

To timers arbejde i JOSM. Luftfotos er en stor hjælp!

Vær opmærksom på, at ved lavere zoom-niveauer kan Bings fotos være forskudt. Dette dækker for en række steder i det sydvestlige USA og i Europa (ser du flere områder, så tilføj dem her på siden). Områder med højdeforskelle (bjerge, bakker, broer) lader til at være mere udsatte for dette, hvilket antyder at billederne ikke altid var taget præcist vinkelret på jorden. Konsekvensen er, at objekter i samme højde (jordniveau i et fladt område) er ret præcise, mens objekter højere op (broer, bygninger, volde) eller lavere kan være lidt forskudte.

Generelt virker billederne for Danmark meget præcise. Vi har tillige præcise adressepunkter på praktisk talt alle adresser i Danmark, så vi på den måde kan se, at Bings luftfotos er præcise og er placeret korrekt.

Source tag

Der er ingen bestemte krav om kildehenvisning for at benytte Bings fotos, men kilden for dine positionsdata er altid en relevant metaoplysning at gemme.

Du kan overveje at bruge source-tagget: source=Bing. (Understøttes af Potlatch 2)

Baggrundsinformation

OpenStreetMap på Bing Maps-platformen

Microsoft har tilføjet et OpenStreetMap-lag til deres service. Dette kan ses på http://www.bing.com/maps/explore/#5003/s=w/5872/style=Mapnik&pid=50735 (kræver Microsoft Silverlight) og er tilgængeligt i deres "map apps"-sektion.

Se også "Microsoft launch an OpenStreetMap Mapnik layer on Bing Maps" (på engelsk), annonceret 2. august 2010.