Da:Frederikssund

From OpenStreetMap Wiki
Jump to navigation Jump to search

Frederikssund Kommune på Sjælland har den 27. marts 2013 e-mailet Peter Brodersen GIS-data med bygningsdata for Frederikssund Kommune, efter de hørte om importen fra Jammerbugt Kommune.

Rettigheder

GIS-koordinator Anette Rosengård Poulsen fra Frederikssund Kommunes Plan og Miljø-afdeling har givet lov til at bruge bygningsdata i OpenStreetMap.

Datasættet er fra kommunens egen GIS-afdeling og vil senere ende blandt øvrig FOT-data.

Datasættet

Datasættet inkluderer alle bygninger fra kommunen, herunder siloer og drivhuse.

Bygninger, siloer og drivhuse er blevet tagget med relevante tags.

Import

Datasættet er konverteret til en række .osm-filer af Jonas Häggqvist i to kategorier:

  1. Bygninger, der ikke overlapper eksisterende bygninger
  2. Bygninger, der overlapper eksisterende bygninger (markeret med _overlaps i filnavnet)

Til formålet er der i overensstemmelse med retningslinjerne oprettet en OSM-bruger til formålet: frederikssund_import (edits)

Det første sæt blev importeret af Peter den 1. maj 2013, med lidt opdatering den 2. maj, samt opdateringer den 4. maj af Jonas.

Undervejs i importen holdt API'et op med at svare, hvilket førte til at et datasæt på ca. 100.000 objekter kun fik uploadet første halvdel (som kun bestod af punkter). Efterfølgende er tomme punkter blevet fjernet (enkelte kan være tilbage og kan som altid fjernes uden videre) og resterende bygninger uploadet på ny.

Erfaringen til næste gang har fortalt os, at .osm-filerne bør opdeles i mindre områder for at undgå lignende problemer fremover med ustabilitet hos upload-serveren.