Lacking proper attribution/EasyPark

From OpenStreetMap Wiki
Jump to navigation Jump to search
From: Linus W Frische
To: info@easypark.net
Subject: Easyparks brug af OpenStreetMap-data
Date:  Mon 2025-12-22 15.32 GMT+1

Hej EasyPark

Som bidragsyder til OpenStreetMap-projektet bliver jeg stolt, når jeg ser at en så udbredt app som EasyPark anvender de data, som jeg og mange andre har skabt. Det er hele formålet med OpenStreetMap-projektet, at firmaer og private har adgang til de bedste og mest præcise geodata. Licensen for disse data er fri og åben, men der følger stadig visse betingelser såsom korrekt henvisning til datakilden. Desværre mangler denne henvisning i jeres app. 

Data fra OpenStreetMap anvendes i EasyPark-appen som baggrundskort for EasyParks egne data om parkeringsanlæg. Som sagt er jeg glad for at i anvender OSM-data, og jeg håber at jeres brug af dem kan tiltrække flere frivillige bidragsydere til OSM-projektet. Jeg ærgrer mig derfor over, at der ikke henvises til OSM i jeres app. På samme måde som i ville kreditere en fotograf ved brug af et af fotografens billeder, er i jf. licensen også forpligtet til kreditere OpenStreetMap ved brug af vores data.

Jeg er sikker på at I forstår vigtigheden af rette denne fejl, så EasyPark-appen opfylder kravene i den licens i anvender vores data under. Husk at dette ikke blot er et juridisk krav ved brug af vores data, men at det også viser grundlæggende respekt for os frivillige, der skaber kortet. Det muliggør desuden at jeres egne brugere kan forbedre kortet. OSM-fondets side, Attribution Guidelines, beskriver i detaljeret grad, hvordan en acceptabel henvisning kan udformes.

Glædelig jul og godt nytår

Linus W Frische