Da:Tag:education=nature_school
| Beskrivelse |
|---|
| En selvstændig undervisningsfacilitet, hvis primære formål er at tilbyde naturbaseret undervisning for skolebørn og unge med naturen som det centrale læringsrum. |
| Gruppe: education |
| Brugt på disse elementer |
| Brugbar kombination |
| Status: in use |
| Værktøjer |
Brug education=nature_school til at angive en naturskole, altså en selvstændig undervisningsfacilitet, hvis primære formål er at tilbyde undervisning i natur for skolebørn og unge med naturen som læringsrum frem for traditionelle klasseværelser.
En naturskole benyttes typisk af skoler, ungdomsinstitutioner og lokale foreninger til pædagogiske aktiviteter, der spænder fra korte besøg til længerevarende ophold, herunder overnatninger, hvor faciliteterne tillader det. Fokus ligger som regel på praktisk læring, miljøbevidsthed, eksperimenter og direkte oplevelser med naturen. Mange naturskoler beskæftiger sig også med bredere emner såsom bæredygtighed og naturfagsundervisning.
Faciliteter og tjenester
Faciliteterne omfatter typisk både indendørs lokaler og udendørs anlæg såsom shelters, bålpladser og værksteder, kombineret med adgang til naturområder. Nogle naturskoler har ansat pædagoger eller naturvejledere, der hjælper med at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og undervisning i det fri. Andre drives uden fastansat personale og er afhængige af lærere eller instruktører, som de besøgende grupper selv medbringer
Naturskoler drives af kommuner, statslige naturforvaltninger (dvs. Naturstyrelsen i Danmark), private organisationer eller non-profit foreninger, ofte i samarbejde med lokale skoler. I modsætning til folkeskoler og andre formelle uddannelsesinstitutioner er naturskoler ikke en del af det obligatoriske uddannelsessystem, men fungerer som et supplerende undervisningstilbud som skoler og andre institutioner kan benytte.
Skoletjenester og skovbørnehaver
education=nature_school kan i nogle tilfælde også anvendes til at angive skoletjenester, der er tilknyttet museer, zoologiske haver, naturcentre eller lignende institutioner. Hvis en sådan skoletjeneste råder over sig egen fysiske facilitet, der primært bruges til naturbaseret undervisning for børn og unge, kan tagget såeldes være relevant. Hvis undervisningen derimod udelukkende tilbydes som et program eller en ydelse uden egne fysiske faciliteter, bør tagget ikke anvendes.
En naturskole er ikke det samme som en skovbørnehave, hvor mindre børn tilbringer deres dagligdag udendørs i naturen. Naturskoler adskiller sig fra skovbørnehaver på to væsentlige punkter: dels henvender naturskoler sig primært til børn og unge i skolealderen (ca. 6-16 år), dels udgør de besøgsbaserede undervisningsfaciliteter frem for faste pasningstilbud hvor børn er indskrevet på fast basis.
Kortlægning
Naturskoler dækker ofte et stort areal, så det anbefales at oprette et area omkring hele skolens grund med taggene amenity=school og education=nature_school, samt som minimum name=*. Ved mere komplekse anlæg med flere sammenhængende arealer anbefales det at kortlægge naturskolen som en multipolygon. Hvis naturskolen dækker et ukendt eller endnu ikke præcist kortlagt areal, kan der i stedet anvendes en node placeret nær naturskolen centrum. Der bør ikke samtidig eksistere både en node og et område med de samme tags.
Nøglen education=* skal fortsat bruges sideløbende med den mere almindelige nøgle amenity=*, indtil det besluttes at brugen af education=*-tags har nået en kritisk masse og alle dublerede amenity=*-tags kan fjernes. Før education=* blev introduceret, blev naturskoler typisk blot tagget som amenity=school, amenity=community_centre eller tourism=information.
Hvis du ændrer denne oversættelse radikalt, bør du også ændre den originale artikel (medmindre det drejer sig om specifikke lokale forhold). For at gøre dette kan du bede det internationale fællesskab om hjælp på dette website. Ortografiske, grammatiske, leksikalske eller stilistiske rettelser er velkomne.
