Da:Eksempler på brug af OSM data

From OpenStreetMap Wiki
Jump to navigation Jump to search

Her kan du se eksempler på den brede anvendelse af OpenStreetMap-data i Danmark – fra simpel brug af OSM’s standardkort som baggrundslag til mere avancerede løsninger, hvor dataene udnyttes i dybden. De frie kortdata anvendes på websites, i apps, tryksager og mange andre sammenhænge. Kender du flere eksempler (gerne aktuelle) på anvendelse af OSM-data, som viser den kreative og praktiske brug af OpenStreetMap i Danmark, er du velkommen til at tilføje dem her, så denne liste kan inspirere flere til at udnytte og bidrage med OSM-data.

Danske anvendelser af OSM data

Organisationer og foreninger (ikke firmaer)

Online kort

  • Ruter.dk - den officielle hjemmeside for de nationale cykelruter og EuroVelo-ruterne i Danmark.
  • Vandreplanen.dk - kort til friluftsliv med relevante interessepunkter og mulighed for at planlægge ruter (gpx-download).
  • Golfmap.dk - kort over golfbaner i Danmark.
  • Hvad er danske vejnavne og steder opkaldt efter? - baggrundskort OSM - data vedr. danske navneophav stammer fra OSM-tagget name:etymology:wikidata=*, som benytter sig af Wikidata. Mashup er lavet af Peter Brodersen
  • Legepladsen.dk - Kort over legepladser i Danmark. (Mangler OSM-kreditering)
  • osMap-kortet tilbyder et verdenskort fra OpenStreetMap-data i OpenStreetMap-stil på dansk. https://www.osmap.dk/
  • I FORMs ruteplanner - baggrundskort OpenStreetMap standard - forskellige features til beregning af kalorieforbrug, gemme ture mm - flere funktioner kræver abonnement
  • visitationszone.dk er OSM-data og Leaflet anvendt til at illustrere, hvor politiet aktuelt har oprettet visitationszoner i Danmark. Man kan også få oplysninger om, hvor der historisk set har været visitationszoner.
  • ANPG.dk - oversigt over nummerpladescannere i Danmark.
  • Ultralob.dk - en oversigt og kalender over danske ultraløb og trailløb med kort baseret på OSM (Maplibre).
  • DR.dk - Kan du placere 10 danske byer på kortet?
  • Brabrandstien.dk - Vandstandsovervågning langs Brabrandstien
  • Findbeskyttelsesrum.dk - Baggrundskort for oversigt over nærmeste beskyttelsesrum.

Apps

  • Hærvejen - bruger et Mapbox-kort med OSM-data til visning af ruter.
  • Nationalpark Mols Bjerge - bruger Mapbox-kort med OSM-data til baggrundkort. Mangler OSM-kreditering
  • Fishing in Denmark - kort over danske fiskepladser med OSM-baggrund. Også som website. Drevet af projektet Lystfisker Danmark, som er etableret af Assens Kommune. Blandt samarbejdspartnerne er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks Sportsfiskerforbund, Fiskeristyrelsen og Fisketegn.dk. Kort på både website og i app mangler kreditering af OSM.
  • OK-appen (tankstationer og el-ladestandere) på android bruger mapLibre og openmaptiles
  • Spirii Go - OSM-baggrund for laderkort.
  • Landsbyruten - af landsbyrådet i Horsens Kommune. Kort over attraktioner mm. (Mangler OSM-kreditering)
  • Destination Sønderjylland - baggrundskort (Mangler OSM-kreditering)
  • DOFs fuglebog - bruger OSM som standard baggrundkort

Myndigheders brug

  • Ballerup Kommune : GIS afdelingen benytter især OpenStreetMap vej og stinetværk data fra kommunens område til at lave diverse analyser fx isokroneanalyser over cykelafstande og gåafstande (baseret på OpenRouteService API) og sikre skoleveje (benyttes pgRouting) til forskellige afdelinger i administrationen. Lokale PostgreSQL/PostGIS tabeller over OSM data fra kommunen kører som inhouse database samt udstilles som åben offentlig WFS. QGIS plugins som fx QuickOSM, ORS Tools og MMGIS (batch geocoding inkl. reverse geocoding med OSMs Nominatim søgeindeks) indgår også som del af GIS afdelingens værktøjspakke. Diverse åbne og frie skærmkort baseret på OSM data udstilles via QGIS QLR browser plugin til brug for andre medarbejdere i administrationen. Der er også eksperimentel brug af vector-tiles baseret på Shortbread Tiles framework.
  • Ballerup Kommune Kulturforvaltningen - Kunstguiden indlejrer et uMap kort (OSM baseret) med alle udendørs kunstværker i kommunen. 153 artikler (HTML sider) om de enkelte kunstværker har fået indlejret standard OpenStreetMap kort med markører over værkernes placering. Alle kunstværker stammer fra OpenStreetMap og bliver løbende opdateret af Kulturforvaltningen og Ballerup GIS-afdeling.
  • Virksomhedsguiden - en oversigt over test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter i hele Danmark på OSM.
  • Vurderingsportalen. Vurderingsstyrelsen står bag ejendomsvurderinger på et kort. Baggrundskortet er fra Septima og er baseret på OSM data
  • Den danske Havnelods - baggrund for Geodatastyrelsens kort med oplysninger om danske havne og broer.
  • BrugAarhus - baggrundskort på hjemmeside, hvor man kan søge tilladelse til brug af Aarhus Kommunes arealer.
  • Udenrigsministeriet - bruges på siderne for hver af de danske ambassader rundt om i verden.
  • Kolding Kommunes "oplevelseskort" - OplevKolding.dk viser "oplevelser og aktiviteter inden for Natur, Aktiv og Bæredygtighed i kolding Kommune" (mangler OSM-kreditering, anvender tiles/fliser fra tile.openstreetmap.org)

Trykte kort

Foldere og andre tryksager

Integreret i firmaers hjemmesider

Firmaer anden brug

(produkter fx rutenavigation eller konsulentydelser hvor OSM data/kort kan indgå - kan indsættes her)

  • Artelia er udvikler af COMPASS - som er en ny trafikmodel for Hovedstadsområdet - OpenStreetMap veje og stinetværk indgår i modellen.
  • Septima sælger flere kortløsninger og produkter, hvor fx Septima egne designede vektorkort benytter sig af OpenStreetMap data. Det samme gør sig gældende for Septima egen udviklet rutenavigation API.
  • Geopartner tilbyder opsætning af PostgreSQL/PostGIS skemaer, hvor fx alle OpenStreetMap data for et bestemt område indlæses regelmæssigt og automatisk ind i kundernes PostgreSQL database.
  • Trafikselskabet Movia laver trafikanalyser som konsulentopgaver for kommuner, private firmaet og andre myndigheder. En type af trafikanalyser tager udgangspunkt i isokrone-analyser. Softwaren til isokrone-analyser er udviklet af ViaMap.
  • Viamap (del af Mølbak Landinspektører A/S) sælger kortløsninger baseret på OpenStreetMap data.
  • Pluto - Kunderne til firmaets asset management system får på deres loginside et OpenStreetMap baseret baggrundskort
  • Skyhost - Kunderne til dette flådestyringssystem får som baggrundskort det klassiske OpenStreetMap kort
  • FremadMarch Aps arrangerer vandremarchevents i Danmark. Deltagerne får et rutelink til app’en Komoot (OSM baseret) en samt GPX fil skabt på baggrund af OSM data.

Forskning

  • Freudendal-Pedersen, Malene et al (2023)- 15 minutters byen : I dansk kontekst - Analysen benytter OSM data til at beregne afstande i tid. Forskningsprojekt er lavet af Aalborg Universitet med forskningsmidler fra Realdania - Dette er paper 2 i serien
  • Freudendal-Pedersen, Malene et al (2024)- 15 minutters byen : kort fortalt - Analysen benytter OSM data til at beregne afstande i tid. Forskningsprojekt er lavet af Aalborg Universitet med forskningsmidler fra Realdania. Dette er paper 3 og sidste del i serien
  • Høyer-Kruse, Jens et al (2022) - Cykling i Danmark : Under transport og som fritidsaktivitet - Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Længden af cykelstinetværket i de enkelte kommuner er beregnet på baggrund af OSM data
  • Vierø, Ane Rahbek , Anastassia Vybornova & Michael Szell (2024) - How Good Is Open Bicycle Network Data? A Countrywide Case Study of Denmark - In: Geographical Analysis - download paper her. Forskningspapir fra ITU
  • Vierø, A. R., A. Vybornova, and M. Szell. (2023). “BikeDNA: A Tool for Bicycle Infrastructure Data and Network Assessment.” Environment and Planning B: Urban Analytics and City Science 51(2),512–528. URL artikel ITU forskning.
  • Vybornova, A., T. Cunha, A. Gühnemann, and M. Szell. (2023). “Automated Detection of Missing Links in Bicycle Networks.” Geographical Analysis 55, 239–67. URL artikel. ITU forskning.

OpenStreetMap i undervisningen

(eksempler fra folkeskolen, gymnasieniveau og videregående uddannelser kan indsættes her)

  • Skovskolen - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (KU). I QGIS undervisningen bliver fx ORS Tools plugin brugt til at lave isokroneanalyser (tid/afstand analyser). Plugin er baseret på HeiGIT (Heidelberg Institute for Geoinformation Technology) Openrouteservice API som benytter OSM data fra vej/stinetværk.

Andre OSM-anvendelser, der ikke er specifikt danske

Der findes et væld af udenlandske websites og apps, der drager fordel af OpenStreetMap-data. Det inkluderer populære frilufts-apps som Alltrails, Komoot, OsmAnd, Ride with GPS og Strava, der benytter sig af OSM's detaljerede information om stier og friluftsfaciliteter. Du kan se flere internationale eksempler på List of OSM-based services, They are using OpenStreetMap og Da:Using OpenStreetMap.


Skal du selv bruge et kort til din hjemmeside, app eller tryksag? Læs mere om at bruge OpenStreetMap.